Dag 18 – Dagen før dagen………..

I dag havde vi fire gæster fra Danmark, som løb marathon med os. De kan godt lide en aktiv ferie, så en løbetur med os var en del af deres sommerferie i Frankrig.

Det var skønt, at vi “kun” skulle løbe marathon i dag, så det var jo næsten en halv fridag 🙂 Det er vildt, som vores syn på de lange distancer har ændret sig. Vi har i den grad flyttet vores grænser og  rykket rundt på brikkerne inde i hovedet, så 50-70 kilometer er noget vi kan og gør. Alligevel havde jeg kun sat mig op til et marathon, og derfor have jeg bestemt ikke lyst til at løbe mere end det i dag 🙂

Det var hyggeligt at have besøg, og vi havde en fantastisk tur på en meget varieret rute. Det gik lidt op og ned gennem byer, på landeveje, smalle stier, en meget stejl skovsti, markveje og vi så også lidt vand. Det var faktisk et meget bredt udsnit af, hvad vi har set og oplevet de sidste 18 dage. Vi løb godt sammen, så der blev både snakket og løbet sammen i stilhed, og vores gæster fik indblik i, hvordan vores hverdag har været.

De roste også Ulrich for hans service, og den har vi nydt godt af på hele turen. Mange, mange tak, Ulrich for alt du gør for os. Hele dagen følger han os med depot og indimellem vejvisning. Vi kan altid ringe til ham, hvis vi har brug for hjælp, og har vi specielle ønsker, forsøger han at opfylde dem. Når vi kommer i mål er det restitutionstid = istid, og det betyder, at Ulrich skal finde ud af, hvor han kan finde isterninger, som vi kan bruge til restitution. På nogle af hotellerne har de kunnet hjælpe, f.eks. hvor vi er nu, men mange steder har Ulrich været vidt omkring for at skaffe is. I går endte han hos en fiskehandler, som var hjælpsom og fyldte en pose med knust is, og så var løberne glade. Indimellem skal han også have tålmodighed, fordi vi spørger ham om noget hele tiden. Han er jo chefen 🙂 og han ved, hvor det hele er i bilen, som er godt fyldt op. Ulrich, Hvor er kakaomælken? Er der flere bananer? Skal vi bare fortsætte lige ud? Hvor er skraldespanden? Vil du finde Nutellaen? Hvor langt er der igen? 🙂

Det er fantastisk at være på luksusløbetur til Paris med Ulrich som chef 🙂

Nu er det snart slut, og det er dejligt. Vi har alle nydt det meget, men vi er også klar til at komme hjem. Både Claus og Carsten er blevet bedstefædre for anden gang, mens vi har været afsted. I går fik Carsten den glade nyhed af sin datter, mens vi løb på en markvej i Frankrig. På anden dagen af turen løb vi i Rostock, da Claus fik den dejlige besked fra sin søn. Det er klart, at de seje gamle mænd (deres egne ord 🙂 ) glæder sig til at komme hjem og se guldklumperne 🙂 Det gør jeg også – mine guldklumper.

I morgen starter vi tidligt, så vi kan nyde de 50 kilometer mod Paris og mål. Det bliver en fest 🙂

Running2Paris – dagen i tal