Køb begge bøger for 299,- kr. inklusiv porto.
Send en mail til aneste@aneste.dk med navn, adresse samt telefon og indbetal beløbet på MobilePay 612555, så sender vi bøgerne til dig.
JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET.
Pris 199,- inklusiv porto. Bestil bogen via mail aneste@aneste.dk
Aneste Fredskov blev i 2013 kendt som Maratonkvinden. Kvinden der løb et maratonløb hver dag i et år (366/365). Kvinden der fastholder, at alle kan mere, end de selv tror. Træerne kan vokse ind i himlen, hvis du er villig til at gøre arbejdet og fokusere på det, du ønsker.
I Jeg kan, jeg vil, jeg gør det, fortæller Aneste en spændende historie om livet efter 366/365 med drømme, mål, løb, kærlighed og parforhold, udfordringer og glæder. Hendes løbetur fra Næstved til Paris er selvfølgelig en del af historien.
Som Anestes første bog, Maratonkvinden, er det en meget ærlig fortælling, hvor hun bruger sig selv til at give videre. Bogen er fuld af inspiration og værktøjer til dig, der gerne vil leve et fantastisk liv – og ikke bare nøjes med et okay liv. Som Aneste siger, styrken, jeg har fundet inde i mig, besidder vi alle. Denne bog viser dig vejen.
Det handler om at få det bedste ud af hver eneste dag.
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil leve et okay liv. Jeg vil mere end det. Jeg vil leve et fantastisk liv. Vil du være med?
– Aneste Fredskov
MARATONKVINDEN
Pris 199,- inklusiv porto. Bestil bogen via mail aneste@aneste.dk
Annette Fredskov er maratonløber, coach, foredragsholder og med denne bog også
forfatter. Hun fik i 2009 diagnosen sklerose – et spark i røven, som hun selv siger det.
Beskeden om, at hun skulle passe på med løbetræningen og ikke løbe langt, provokerede hende til at sætte sig et mål om at løbe sit første maraton i oktober 2010. Det blev kærlighed ved første skridt.
Den 14. juli 2013 løb hun over målstregen og i armene på sin mand og to børn efter at have gennemført 366 maratoner på 365 dage. Hun er en helt almindelig kvinde, som siger: Når jeg kan, kan du også. Uanset hvad livet byder os af udfordringer, er det altid vores eget valg og vores ansvar, hvordan vi håndterer det. Vi bestemmer selv, hvordan vi kommer videre.
Maratonkvinden er Annettes hudløst ærlige beretning om, hvordan det var at stå op hver dag i et år og løbe 42,2 kilometer uanset hvad. Hele følelsesregistret er i brug. Det er et eventyr med smil og tårer, glæder og udfordringer. Vi er med hele vejen, og som hun selv udtrykker det: Sådan er jeg. Sådan var 366/365. Jeg har åbnet fuldstændigt op til mit indre.
Bogen er fuld af inspiration og med fri adgang til Annettes værktøjskasse. Det handler om meget mere end maraton.