Guinness World Records

I Guinness World Records er der en rekord, som hedder "Most marathons run in one calendar year by a woman". Rekordholderen er Yolanda Holder fra USA, som i 2010 gennemførte 106 marathon. 
 
Hvis jeg skal i optages i Guinness med 366 marathon, skal de være løbet i et kalenderår. Det betyder, at jeg skal vente med at starte til 1. januar 2013. Det er for lang tid at vente – både for mig og min familie. I et eller andet omfang tager vi et år ud af kalenderen, så det skal passe ind i familiens kalender. 
 
Selvom jeg ikke rykker projektstart, så slår jeg rekorden på de 106 marathon – og så alligevel ikke. De krav, som Guinness stiller, lever vores cannonballløb ikke op til. Det betyder, at jeg skal rejse efter løb, og så hænger det overhovedet ikke sammen, hverken familiemæssigt eller økonomisk.
 
Jeg har overvejet og mærket efter, om det betyder noget for mig at komme i Guinness Rekordbog. Det gør det ikke – det er ikke det projektet handler om. Så i denne omgang, går jeg ikke efter rekorden.
 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/01/guinness-world-records/

Skriv et svar

Your email address will not be published.