I dag havde jeg ellers tilmeldt mig Fruens Bøge Marathon i Odense. Jeg kan godt lide at være med der, for der samles hele Danmark – i midten. Sjællanderne løber mest på Sjælland og jyderne mest i Jylland – og det er ikke fordi vi ikke kan lide hinanden 🙂
Men jeg måtte melde afbud, da logistikken ikke gik op med, at jeg skulle være i Odense kl. 10.00 og først kom hjem igen sidst på eftermiddagen. Altid ærgerligt at sige nej til et marathon, men jeg tænkte, at det var ok, når jeg løber i Rom på søndag.
Så kom Rene på banen med et Damhus Cannonball Marathon, og det gik bedre op, da jeg allerede kunne være hjemme igen kl. 14.00. Så blev det til et marathon alligevel – nr. 11 i år.
Hygge inden start - 42,2 km forude
I dag var der seriøse forårsfornemmelser. Da solen først brød igennem fortsatte den med at skinne. Skønt at løbe i solskinsvejr. Nu kan jeg vist godt lægge vinterløbetøjet til side. Jeg løb stadig i lange tights, men nu er det de tynde. Det varer ikke længe inden de halvlange tights og shorts skal frem. I dag blæste det på dele af ruten, så havde jeg brug for min løbejakke, men på de strækninger med sol og læ var det dejligt varmt. Glæder mig til at løbe i shorts og uden ærmer på søndag i Rom.
På en hverdag er vi ikke lige så mange til start som i weekenden. Jeg kom i sidste øjeblik, men nåede alligevel at få hilst på alle inden start. De første kilometer fulgtes mange af os ad, og jeg fik snakket med flere forskellige. Igen må jeg nævne det sociale aspekt ved at løbe på denne måde, som jeg er blevet afhængig af 🙂
Efter de første 10 km var vi spredt i mange små grupper, og som vi har gjort mange gange før, løb jeg sammen med Henriette. Det nyder jeg hver gang. Vi har mange gode snakke om alt muligt, og så kan vi også være stille sammen – ja, den er god nok. Når vi runder 30 km, snakker vi ikke hele tiden mere 🙂
Jeg har løbet Damhus Cannonball Marathon fem gange de sidste to måneder – dejlig flad rute. Der er mange mennesker, der løber og går tur omkring søen og engen. Nogen sidder også bare og kigger. Pudsigt nok, så møder vi nogen af de samme mennesker igen og igen (måske er det ikke så pudsigt alligevel, når vi vælger at bruge 4 timer omkring Damhussøen). Der er blandt andet en ældre fyr, som sidder i en elektrisk kørestol og nyder en øl – ham har jeg hilst på, de sidste tre gange, vi har løbet. Det er da hyggeligt 🙂
Nu skal jeg i gang med at pakke kufferten, så jeg er klar til at vende næsen mod Rom i morgen tidlig. Jeg har været inde at tjekke ruten og finde ud af, hvor jeg skal hente startnummer. Jeg glæder mig til at løbe et storbysmarathon og blive heppet på 🙂
