En dejlig dag

Sidder med et smil i sofaen og har lige set indslaget med Ulrich og jeg i TV2 ØST. SMSerne tikker ind med positive tilkendegivelser og opbakning. Tusinde tak til jer alle for opbakningen. Det betyder MEGET.

Nu er sommerfuglene væk – jeg er jo ikke vant til at se mig selv i fjernsynet, så jeg var meget spændt – Ulrich også 🙂 Det var et rigtig godt indslag, og jeg er meget tilfreds. 

Det har været en travl og dejlig dag, der startede med en tur til Rigshospitalet, hvor jeg mødtes med professor Bente Klarlund og dr.med. Stefan Mortensen. Jeg har selv kontaktet Bente Klarlund for at bede om hjælp til projektet. Jeg vil gerne undersøge, hvad der sker med kroppen, og det vil de gerne hjælpe med. De første test laver vi i juni inden projektstart. Jeg havde en rigtig god snak med Stefan om projektet, hvor jeg fik mange gode indput. Jeg fortæller mere om det hele senere. Nu skal jeg snart i seng. 

Det varer ikke længe, før vækkeuret ringer – klokken kvart i fem i morgen tidlig. Jeg skal løbe Sydkystmaraton Cannonball med start i Hundige. Løbet starter kl.8.30, men hvis jeg først starter der, kan jeg ikke nå Viktors fodboldstævne, og det vil jeg. Så løsningen er blevet, at jeg starter før de andre, og på den måde når jeg det hele. Så jeg siger god nat 🙂

Indslaget kan ses her: http://www.tv2east.dk/video/2012-03-09/marathonkvinden-fra-naestved

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/03/en-dejlig-dag/

1 kommentar

    • Louise Andersen on 9. marts 2012 at 21:15
    • Svar

    Hejsa

    Jeg var også så heldig at TV2 øst kørte her da jeg lavede mad, så jeg fik set indslaget.. Det er super godt, specielt da du siger at du ikke er besat men passioneret 🙂

    Happy hamstrings
    Louise

Skriv et svar

Your email address will not be published.