Så nåede vi frem til Torre Rossa Park, vores hotel i Rom, men uden bagage. Det er selvfølgelig lidt surt, men vi er rigtig glade for at være nået frem. Det har været en lang rejsedag, men trods ventetid har vi hygget os og slappet af. Nu er jeg rigtig træt og jeg savner mine løbesko. Jeg mangler at røre mig. Jeg er ikke vant til at sidde stille en helt dag, så jeg glæder mig til at gå mange kilometer på sightseeing i morgen. Måske bliver der også plads til en lille løbetur, hvis mine løbesko når frem. Vi håber, at bagagen kommer i morgen.
Vores hotel – Torre Rossa Park
2 kommentarer
Hej Anette..
SURT..
Jeg mindes dog at have læst en del på dourun at mange andre løbere ANBEFALER at man altid har sine løbesko med i håndbagage… Det er nok den vigtigste del at have hvis andet bliver væk…
tøj og linser kan man altid skaffe…
Det bliver nok ikke sjovt lige at nappe de 42 k i et helt nye par sko..
Men som du selv skriver.. man lærer at dine fejl… og er sikker på du ikke glemmer det når du går igang med dine 366/365..
Håber de dukker op inden søndag og eller at du får en dejlig weekend og løb på søndag
Hilsen Tim
Hej Tim
Tak for hilsnen.
Det er en lærestreg. Jeg har aldrig før prøvet, at bagagen ikke er kommet. For fremtiden kommer mine løbesko i håndbagagen.
Jeg er sikker på, at det bliver godt på søndag alligevel 🙂
Mange hilsner
Annette