40 år – det er jo ikke engang halvdelen af mit liv. Jeg har en plan om at løbe marathon, når jeg er 100 år sammen med Emilie på 71 og Viktor på 69. Ulrich regner ikke med, at han bliver så gammel, men jeg regner med, at han stadig hepper. En sjov tanke 🙂
Jeg sidder her og kigger på mine fødselsdagsblomster med stor taknemmelighed. Dejligt at komme hjem fra ferie og blive mødt af en flot blomst foran hoveddøren. Dejligt når det ringer på døren, og det er et blomsterbud med en smuk buket blomster fra en god veninde. Skønt når en barndomsveninde giver middag og har en speciel gave med – et bundt gamle breve, så jeg kan se, hvad jeg skrev til hende for 23 år siden, da jeg var udvekslingsstudent i USA. Jeg har læst det ene, og det er hylende morsomt (jeg vælger IKKE at være flov). Fantastisk dejligt med så mange fødselsdagshilsner på min 40 års fødselsdag.
TAK
40 år og taknemmelig. Taknemmelighed fylder meget i mit liv. Vi har alle noget at være taknemmelig for hver eneste dag, og ofte tager vi det for givet. Det er vigtigt at standse op og være taknemmelig – det åbner op for glæde og lykke. Sådan oplever jeg verden i dag, men det har jeg ikke altid gjort.
Det er ikke altid, at jeg har set, at der var noget at være taknemmelig for. Jeg har tidligere følt, at livet gav mig for mange udfordringer, og jeg kunne ikke se, at uanset hvad der sker, så er det godt for noget, som ordsproget også siger. Man kan også sige, at uanset hvad der sker, kan det næsten altid være værre!
I dag er jeg for eksempel taknemmelig for, at jeg fik diagnosen sklerose. Der er kommet så meget godt ud af det – min livskvalitet er væsentligt forbedret, og jeg er det forbillede for mine børn, som jeg gerne vil være. Det havde jeg ikke set komme for 2½ år siden – dengang synes jeg, det var uretfærdigt. Nu kan jeg se, at det gav mig skubbet til at lave nogle vigtige ændringer i mit liv.
TAK
