Copenhagen Ultramarathon – I al ydmyghed

Jeg sidder i haven med min iPad. Livet er skønt, solen skinner, Ulrich knokler i haven og Viktor nyder at være udenfor med kammeraterne. Mine tanker kredser om mine løbevenner, som løber 100 km. Lige nu har de løbet i 8 timer og 20 minutter. Jeg er fuld af beundring.

Det var en speciel oplevelse at løbe marathon i dag sammen med alle de seje 50 og 100 km løbere. Mit mål i dag var at indhente Henriette Lisse og følges med hende, indtil jeg var færdig med mine 42,2 km. Marathonløberne startede med en 2,2 km lang sløjfe, inden vi ramte 10 km runden. Jeg havde "gode ben", så det føltes godt at sætte lidt fart på for at indhente Henriette så hurtigt som muligt. Det blev i godt selskab sammen med Jerk W. Langer, og vi nåede Henriette, Anders Risager og Hanne Frederiksen efter 20 km. 

I dag var 42,2 km ingenting. Da jeg var færdig, havde de andre stadig 58 km igen. Så jeg følte, at et marathon var ingenting – et børneløb 🙂 Jeg kan ikke helt beskrive følelsen – det nærmeste jeg kommer er nok ydmyghed og respekt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inden jeg tog hjem til familien, så jeg alle de seje nå 60 km i godt humør. Vejret var dejligt med solskin, så det var super hyggeligt at snakke i målet og klappe af de løbere, som kom forbi. 

Copenhagen Ultramarathon kan helt klart anbefales, og jeg er klar igen til næste år – endnu engang på børneløbet 🙂 Ruten er flad og naturskøn. Et dejligt stykke natur klemt inde mellem motorvejene. Super depoter og god sevice. 

Min tid i dag tror jeg aldrig, jeg kommer til at opleve igen – 4.00.01. To sekunder fra den magiske grænse på 4 timer 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/04/copenhagen-ultramarathon-i-al-ydmyghed/

Skriv et svar

Your email address will not be published.