Både for børn og voksne

Der er mange seværdigheder, vi vil se, når vi er i Beijing og Kina. En del af det synes Emilie og Viktor også er spændende, men for dem er ferie også lig med at bade. Derfor kombinerede vi i dag sightseeing med badning i Beijing´s Water Cube – det olympiske svømmestadion fra 2008. Med kæmpe store vandrutschebaner og bølger fik vi imødekommet badelysten 🙂 Med frokost på Mcdonalds fik vi også klaret feriens burgertur, og jeg må endnu engang konstatere, at kropppen overhovedet ikke synes om det. 

Inden da var vi en tur i The Central TV Tower med en fantastisk udsigt over Beijing. Det var lidt diset, så vi kunne ikke se så langt, men det gav os klart en fornemmelse af, hvor kæmpestor byen er, og hvor mange skyskrabere der er. 

Det er fem år siden, at Ulrich har været her, og mange ting har forandret sig i vestlig retning. Et forhold har dog ikke forandret sig – myndighederne er stadig bange for, at folk forsamler sig. Det betyder, at Facebook, Twitter og Youtube er blokeret på internettet. Derfor er jeg ikke er på Facebook og Twitter i øjeblikket.

I det hele taget er jeg ikke online. Der er ingen tjeneste på min telefon, og jeg er kun på min computer for at skrive indlæg. Det er jo ferie 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/05/bade-for-born-og-voksne/

2 kommentarer

  1. Det er spændende at høre om!
    Kan man løbe i Beijing sådan i gaderne eller skal man finde parker? Og hvor langt kan man så løbe – er man nødt til at tage mange runder for at få kilometer på? Løber kineserne?
    Ønsker digfortsat herlig tur og glæder mig til at høre om løb på muren (på og ikke at møde ;-))

      • on 19. maj 2012 at 16:44
      • Svar

      Hej Kirsten
      Tak 🙂 Jeg havde en fantastisk oplevelse på muren i dag.
      Det er forskelligt alt efter, hvor man bor i Beijing, hvor man kan løbe. Her hvor vi bor – i det nordøstlige Beijing, kan jeg godt løbe på gaden. Jeg har fundet en rute på 5 km og en rute på 8 km. Jeg har ikke set nogen kinesere i løbetøj herude, og det var få jeg så deltage i The Great Wall Marathon. Men der må være nogen kinesere, der løber. Jeg snakkede med en løber i dag, som bor her i Beijing, og han fortalte, at han havde løbet Beijing halvmarathon, og der var mange kinesiske løbere med.
      De bedste hilsner
      Annette

Skriv et svar

Your email address will not be published.