Så har vi været der

I Den Forbudte By måtte Viktor og Emilie et par gange være fotomodeller. For mange kinesere er høje og lyse børn ikke noget, de ser hver dag.

Man kan ikke besøge Beijing uden at se Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By, så det gjorde vi i dag. 

Jeg startede dagen med en stille og rolig løbetur på 12 km – 4 omgange omkring blokken. Mine lårmuskler er stadig meget ømme, og jeg gik lidt stift op og ned af trapperne i Den Forbudte By, så jeg glæder mig til at starte dagen med massage i morgen 🙂 

Det har været endnu en varm dag i Beijing (32 grader), men det har været diset, og vi har ikke set solen. Når man kigger ud af vinduet, ser det koldt og gråt ud, men det snyder – varmen er derude 🙂

Der er rigtig mange biler på vejene i Beijing, og vejen der ligger imellem Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By har fjorten spor – syv i hver retning. Der var mange turister, men det var mest kinesere, så vi kan se, at der bliver kigget efter os høje danskere. Der er efterhånden blevet taget billeder af Emilie og Viktor mange gange 🙂

Meget flotte blomsterdekorationer på Den Himmelske Freds Plads. I baggrunden den Forbudte By.

Så har vi været der – på Den Himmelske Freds Plads Og i Den Forbudte By. Steder der rummer meget historie, men jeg mærkede det ikke. Andre steder har jeg mærket historiens vingesus, men det gjorde jeg ikke her. I dag blev jeg ikke fanget – hvorfor ved jeg ikke rigtig. Men sådan er det, beklager. Jeg ville gerne skrive, at det var fantastisk, men sådan har jeg det ikke. Jeg er dog glad for, at vi har været der og set det.

Udover alle oplevelserne uden for huset hygger vi os meget sammen med Michael, Sandra og drengene. Det er dejligt at lære deres liv at kende – et liv som er meget anderledes end vores hjemme i Danmark.