Vi valgte den perfekte dag til vores tur til The Great Wall. Himlen var blå, solen skinnede og sigtbarheden var god. I lørdags kom jeg i løbesko, men i dag var det fint med klip-klapper, når det kun gjaldt en kilometer på muren.
I dag tog vi hjælpemidler i brug, så vi ikke skulle gå hele vejen op til muren, som i lørdags. En Kabinelift derop – og så kunne vi nyde den fantastiske udsigt.
Jeg kan godt forstå, at The Great Wall er et af verdens syv vidundere. Her mærker jeg historiens vingesus. Her kan jeg ikke rigtig forstå, hvordan det kunne lade sig gøre – at bygge en 6.259 kilometer lang mur over en periode på næsten 2000 år, og så oppe i bjergene. Her bliver jeg fanget. Det er jo ikke bare en mur – det er nærmest en gangsti bygget af kæmpestore sten – tænk hvis stenene kunne tale!
Massagen i går satte gang i nogle ting i min krop, så jeg har været medtaget og nærmest følt det, som om jeg var blevet kørt over af en damptromle. Derfor sov jeg også dårligt i nat, så i morges sprang jeg løbeturen over og blev liggende i sengen i stedet. Så jeg måtte afsted i eftermiddags, da vi kom hjem fra tur, i 33 graders varme. Heldigvis cyklede Ulrich ved siden af mig med vandforsyninger og dejligt selskab 🙂
Nu har vi sluttet aftenen af med en super hyggelig middag på en eksklusiv restaurant sammen med Michael og Sandra. Livet er SKØNT 🙂