Ingen marathon – ingen aftaler – men mange tanker 🙂
På torsdag skal jeg ind på Center of Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet, hvor jeg skal skal have foretaget de første målinger inden projektet starter, f.eks. glukosetolerance test, blodprofil, konditionstest og test af løbeøkonomi. Derudover har jeg mulighed for at få lavet en muskelbiopsi fra låret, og det er specielt den jeg har tænkt på i dag. I mine tanker har jeg været lidt nervøs over muskelbiopsien, fordi jeg selvfølgelig ikke vil gøre noget, der kan skade mig i forhold til løbet. Men der er overhovedet intet, der tyder på, at der er en risiko ved muskelbiopsien, hvis jeg holder mig i ro 24 timer efter, og det skal jeg nok. Efter at have vendt og drejet mine tanker om muskelbiopsien med Ulrich, er svaret ja tak. Jeg synes, det er super spændende at finde ud af, om mine muskelfibre ændrer sig med 15.445 km på et år.
Marathon i Knuthenborg fylder meget i min tanker i øjeblikket. Der er snart udsolgt af startnumre, og vi er i fuld gang med planlægningen. Derfor dukker der tit en Knuthenborg-tanke op. Vi skal også huske….. Det ville måske være smart, hvis……….. Har du undersøgt……………
Selvom der ikke er marathon i dag, så går mine tanker alligevel til mine gode løbevenner, der arrangerer ekstra marathonløb i forbindelse med mit projekt. Det sætter jeg stor pris på. Jeg glæder mig over alle de gode relationer, som jeg har fået, fordi jeg elsker at løbe marathon.
Jeg bliver smart på søndag, når jeg skal være med til STARKs sundheds-tag-selv-bord
Så glæder jeg mig også over at have modtaget det smarte løbetøj, som jeg skal have på til STARKs medarbejderarrangement på søndag.
Jeg glæder mig til at være med, selvom jeg går glip af en dag i Legoland med min kære familie. Det emne har mine tanker også berørt i dag. Valg giver fravalg, og vi er hele tiden nødt til at prioritere.
På søndag vælger jeg et løbearrangement, som jeg har meget lyst til at deltage i. Et arrangement der gavner mig i forhold til mit projekt. Det betyder ikke, at jeg ikke har lyst til at være sammen med min familie i Legoland. Jeg ville ønske, at jeg kunne være to steder på en gang, men det er endnu ikke muligt.
Heldigvis har jeg min families fulde opbakning og forståelse, så selvom Legoland var en gammel aftale, så synes de helt klart, at jeg skal være med hos STARK.
Det er bare ikke altid, at vores prioriteringer bliver forstået og respekteret. Jeg oplever indimellem, at det kan være svært for andre at forstå, at jeg kan være så dedikeret. Andre kan føle, at det går ud over dem, at jeg ikke gør, som jeg plejer. Det kan gøre mig ked af det i et øjeblik – i et øjeblik kan jeg føle mig egoistisk, fordi jeg ikke gør det andre forventer. De kan føle sig svigtet, og det ønsker jeg selvfølgelig ikke, men jeg vil heller ikke svigte mig selv. Det er mit liv – mit ansvar. Andres liv er deres ansvar.
Med mit projekt der starter op om 42 dage, er min prioritering helt klar.
Det var bare nogle af mine tanker på en søndag 🙂
2 kommentarer
Det er et følsomt emne, det der med at være dedikeret og gøre noget lidt anderledes end hvad andre syntes at man skal.
Tænk på de der bevidst fravælger at få børn, de må høre meget om deres egoisme, feks. Det er som om nogen mennesker føler at de har ret til at dømme og udtale sig om andres valg – uden at være inden i hovedet på denne person og uden at forstå helt hvad der får folk til at vælge. For det ved kun personene selv.
Du har valgt og det har du nogen helt specifikke grunde til. Og jeg tror det er meget vigtigt – selv om det er svært – at du gør op med dig selv hvem der har lov til at stille spørgsmålstegn ved din prioritering. Hvem er de vigtige personer i dit liv hvor du helt klart skal tage hensyn og prioritere. Uden nogen form for tvivl. Dem der ikke kommer ind under denne kategori, de må jo så lære at leve med dine valg – og det kan måske koste noget i venskab el. Men du må og skal følge det der gør godt for dig.
“No excuses – you enemies won´t believe them and your friends won´t need them” 🙂
Mange tak for ordene, kære Kirsten.