Nr. 3 ud af 4

I did it 🙂 Jeg løb et løb, som jeg ville gøre under mit marathonprojekt. Lyttede 100 procent til min krop, løb mit eget løb og prøvede ikke at følge med andre. Inden løbet sagde jeg, at jeg satsede på at løbe på 4.45, og min sluttid blev 4.43.41, så det var godt disponeret. 

Løbet bød på mange af de forhold, som jeg vil opleve under 366/365. Sol, regn, lidt blæst, læ, kuperet terræn, lidt selskab og lange strækninger alene. 

Jeg løb det meste af løbet alene, og selvom jeg nyder selskab og snak på turen, fungerede det godt alligevel.

Selskabet i 7-8 kilometer var en stor fornøjelse og mine store forbilleder. Anders Munch Madsen og Erhard Filtenborg er kammerater og de to personer i Danmark, der har løbet flest marathon.

Ja, det er regn :-) Her koncentrerer jeg mig om at registrere min mellemtid. Chippen er et armbånd, som man skal huske at

Anders på 63 løb sit marathon nummer 528 i dag og Erhard på 73 løb marathon nummer 434. Jeg er fuld af beundring. De har løbet i mange år – siden dengang man skulle køre langt for at finde et løb. Sjovt at høre dem fortælle gode historier 🙂

Vi startede i solskinsvejr, men efter 13-14 kilometer blev det regnvejr, og vi fik nogle ordentlige byger. Det regnede heldigvis ikke konstant, men vi nåede heller ikke at blive tørre, og der er ingen chance for, at løbeskoene er tørre til i morgen. Intet problem – jeg har flere løbesko end højhælede 🙂

I torsdags følte jeg mig sulten under løbet, men det har jeg fået rettet op på i går og i dag ved at spise müslibar under marathonet. Det er bare med at finde forskellige løsninger, der fungerer. Under projektet har jeg brug for variation. 

Jeg er rigtig tilfreds med dagens indsats. Kroppen har det godt, og jeg er klar til i morgen og 366 marathon på 365 dage 🙂

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/06/nr-3-ud-af-4/

2 kommentarer

  1. Hej Annette

    Tak for kommentaren ude på ruten, men du så nu også godt ud.

    Tror du stadig på projektet om 365 marathons på et år? – Hvis du ikke allerede har læst bogen, så vil jeg anbefale dig Jesper Kenn Olsens bog “Verden rundt i løb”

    Han løb verden rundt, hvilket tog ham små to år. I snit omkring 50 km dagligt. En sindsygt projekt, men også vildt fascinerende. Og sørme om han ikke er gang med det igen.

    Men altså, det kalder på respekt, at du og andre løb 4 marathons på fire dage, nogle af jer så dog også fprståeligt nok lidt trætte ud!

    Mvh og god sommer

    Per

      • on 25. juni 2012 at 22:33
      • Svar

      Hej Per

      Tak 🙂 Jeg havde det også godt. Jeg sætter tempoet, så kroppen ikke har brug for så meget restitution. Et af mine vigtigste redskaber er farten. Der er meget forskel på kroppens restitution alt efter, hvor hurtigt jeg løber – så jeg løber stille og roligt.

      Ja, jeg tror stadig på 366 marathon på 365 dage, og jeg er KLAR til at komme i gang. Jeg er meget spændt og nysgerrig, og jeg er også parat til de hårde tider. Jeg ved, at det nogen gange bliver super hårdt, både psykisk og fysisk.

      Tak for tippet. Jeg har hørt og læst lidt om Jesper. Stor respekt!

      De bedste hilsner
      Annette

Skriv et svar

Your email address will not be published.