I formiddags mødtes jeg med fotograf Christina Hauschildt i Fysium, hvor hun tog billeder af Jacob Norholt og jeg. Billederne skal bruges til artiklen i fagbladet Fysioterapeuten. Jeg glæder mig til at se artiklen, som får en faglig vinkel med Jacobs input.
Jeg glæder mig også til at se resultatet af dagens photoshoot. Billederne er anderledes end de billeder, der tidligere er blevet taget af mig. I dag blev jeg fotograferet i de situationer, hvor Jacob hjælper mig, som eksempel med Compex muskelstimulering.
Indtil nu har jeg kun brugt Compex, når jeg har været i Fysium, men i dag lånte jeg en med hjem, som jeg kan benytte det næste år 🙂
Den er i opladeren, så jeg kan komme i gang med at bruge den. Man kan benytte den over hele kroppen til for eksempel afslapning, restitution og styrke. Det er primært til restitution af mine ben, jeg vil benytte den. Jeg skal ikke bruge ekstra tid på det, da jeg kan sidde med elektroderne og restituere, mens jeg arbejder ved computeren, eller jeg kan ligge på sofaen og slappe af imens.
Det næste udstyr, jeg skal have inden projektet går i gang, er et løbeur til, så jeg har en backup. I går i Skodsborg kunne mit ur ikke finde satellitter, så da starten gik var uret stadig i gang med at finde satellitter. En medløber fortalte mig, at jeg bare skulle starte tiden, for det kan uret godt finde ud af uden satellitter. Efter 40 minutter vågnede uret op 🙂 og ganske rigtig, så var tiden rigtig, men det var kilometrene ikke. Så ifølge mit ur løb jeg kun 39 km i går, og det er jo ikke dokumentation for marathon. Hvis det havde været under projektet, havde jeg løbet tre kilometre ekstra, så uret viste marathon. Det gjorde jeg ikke i går. Jeg løb 42,2 ligesom de andre 🙂
Jeg skal have et eller måske to backup ure, så det ikke sker under projektet.
1 kommentar
Kære dig 😉
Jeg har indbetalt penge til halv maraton, og glæder mig meget.
men jeg har fået min løbe træner til at melde mig til fordi min computer har drillet.
og nu tænker jeg om du kan se min indbetaling??
jeg har skrevet som du sagde, med navn og hvad jeg skal løbe.
pøj pøj med dit projekt 😉
venlig hilsen
Gitte Ploug Olsen