Festen er flyttet

Godt i mål efter nr. 14 på 14 dage

At gennemføre et marathon hver eneste dag er på ingen måde blevet hverdag endnu. Et er planlægning og forestillinger – noget andet er udførelse og virkelig.

I dag er der Grøn Koncert i Næstved, og vi bor tæt på koncertområdet, så det er oplagt at mødes hos os inden koncerten. Det var også vores plan, og vi havde sagt til venner, at de var velkomne.

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg ikke kunne overskue det – at jeg ville være mentalt træt. Jeg havde forestillet mig, at jeg sagtens kunne komme hjem efter marathon nr. 14 – være frisk og værtinde for 10-20 gæster, gå til koncert og så stå tidligt op i morgen og være klar til marathon. Sikke en optimisme 🙂

Optimismen er jeg glad for, jeg har – ellers havde jeg aldrig gået i gang med 366/365. Men faktum er, at festen er flyttet. Når jeg er færdig med dagens indlæg tager jeg måske hen og siger hej – måske smutter jeg også over og hører Rasmus Seebach, men så slutter festen også for mig i dag. Det er ikke blevet hverdag endnu, men jeg er sikker på, at det kommer 🙂

Dagens marathon var på den flade Skinnermaraton-rute, og det kunne mine ben godt lide. Mit skinneben føles bedre, og det er min fornemmelse, at jeg er på vej op igen. Jeg har besluttet mig for, at jeg først sætter farten op igen, når skinnebenet er helt klar igen. Det skal ikke kun føles bedre – det skal føles godt. Så jeg regner med lav fart en uges tid endnu. Så har jeg også god tid til mentaltræning 🙂