Der er ikke brug for plan B

I sidste uge nævnte jeg plan B. Opstarten var hård og jeg blev udfordret fysisk og psykisk. I denne uge er plan B pakket væk, og jeg kan ikke forestille mig, at der overhovedet bliver brug for den. Når jeg har klaret de sidste par uger, kan jeg klare det hele 🙂 

dag havde Fredskov Marathon først start kl. 15.30, så jeg kunne blive længe i sengen i formiddags, og det gjorde jeg. Morgenmad, computer og ispose med i sengen – det nød jeg 🙂

Sidst på formiddagen flyttede jeg mig til siddende stilling, og jeg kom lidt i gang med min to-do-liste. Dejligt at mærke at jeg begynder at have lidt overskud til andet end marathon og blog.

Solen skinnede over Næstved, og turen var varmere, end vi lige havde regnet med. Vi var seks til start, hvoraf fem af os havde løbet turen før – nogle af os efterhånden mange gange 🙂 Maria Weisbjerg løb Fredskov Marathon for første gang, men forhåbentlig ikke for sidste gang. Det var hendes marathon nr. 5.  

Jeg har jo en lille konkurrence med mig selv om at forbedre min powerwalk sluttid, så jeg gav den endnu engang fuld gas, og jeg formåede at skære 2 minutter af tiden i dag. 

Timerne gik hurtigt, da jeg havde selskab hele vejen. Emilie og Viktor cyklede med de første 21 km og en veninde resten af vejen. Jeg føler mig meget priviligeret med al den opbakning.

Viktor synes dog, det gik lidt langsomt, så han glæder sig ligesom mig til, at jeg kan sætte farten op. Selvom jeg er blevet helt god til at gå rigtig stærkt, så er det løb jeg elsker.

I morgen kan jeg sove længe igen. Endnu et aftenløb – denne gang i Ålsgårde i smukke omgivelser.

Inden da går turen forbi Rigshospitalet for at få taget blodprøver og lavet en scanning. 

 

Dagen i tal
Tidspunkt Onsdag den 1. august 2012, kl. 15.30
Sted Fredskov Marathon, fredskovmarathon.dk
Resultat 5.43.42
Løb nr. 18
Løb tilbage 348
Kilometer i alt 759,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/der-er-ikke-brug-for-plan-b/

Skriv et svar

Your email address will not be published.