En hård dag på kontoret

Jeg er TRÆT. Det er godt, at vi solgte min billet til Havnerock i Præstø i aften. Ulrich må afsted alene. Lige nu har jeg ikke flere kræfter. 

Det korte tidsrum mellem Ålsgårde Marathon i går aftes og Fredskov Marathon i morges har været hårdt for mig og mit skinneben. Jeg har ikke nået at restituere, og i dag gjorde mit ben ondt igen. Lige nu sidder jeg med isposen, og jeg har tænkt at blive siddende resten af dagen – måske lægger jeg mig ned 🙂

Bortset fra at jeg ikke var på toppen i dag, så var det endnu et hyggeligt Fredskov Marathon. Nogle kom langvejs fra – Jørgen Meier Sørensen og Nicky Krogsøe kom fra Fyn og Gustaf Mellerup helt fra Sverige. Resten af feltet havde været med før. Jeg er taknemmelig for opbakningen 🙂

Det er godt, at jeg de næste to uger kun har morgenløb, så jeg ikke skal gennemføre to marathon på et døgn. Det er godt for kroppen og helt sikkert godt for mit skinneben. De sidste mange dage har det føltes rigtig godt, men i dag er det ligesom om, at skinnebenet siger til mig, at jeg stadig skal passe godt på kroppen og få fundamentet bygget godt op. I går løb jeg en lille bitte smule indimellem – vel nok svarende til 2-3 km. Det føltes godt, men i dag tænker jeg, at jeg ikke har noget hastværk. Der er 346 marathon tilbage, så jeg skal nok nå at få mere fart på 🙂