Hygge i Hundige

En skøn solskinsmorgen i Hundige til Skinnermaraton

Det har været en super hyggelig dag i Hundige til Skinnermaraton.

Ulrich var med mig, og det nyder jeg meget af mange årsager. Det er rart at stå op sammen, tage afsted sammen og få nogle kys under løbet. Det er jo næsten doping 🙂 Ulrich nyder også at være med sådan en solskinsdag, og få hilst og snakket lidt med alle løberne. 

Løbet i dag blev lidt anderledes end jeg havde regnet med – på den GODE måde. Jeg fulgtes med min gode løbeveninde Birgitte Munch Nielsen hele turen. Vi snakkede og snakkede, og pludselig var der gået tre timer uden, vi rigtig havde tænkt over det – marathon når det er bedst 🙂 

Ulrich og jeg sammen med Birgitte Munch Nielsen. Tak for i dag 🙂

Hyggen havde jeg ikke lyst til at stoppe, og jeg havde det godt i kroppen, så vi fortsatte i samme tempo, hvilket betød, at jeg samlet set løb for hurtigt i forhold til min plan.

Min plan er at løbe på knap 5 timer for at mindske belastningen på benene og dermed forebygge skader. Det gør jeg igen i morgen. Lige nu glæder jeg mig bare over en super hyggelig formiddag i Hundige 🙂

Så hvordan har kroppen det? 
Lige nu sidder jeg med benene oppe med is på – forebyggende. Det føles rigtig godt med kulde. Jeg er øm i højre ankel, men jeg har en forventning om, at jeg hele tiden vil føle lidt ømhed hist og pist. Ømhed er ok 🙂

I starten vågnede jeg meget om natten, men det gør jeg ikke så meget mere, så min søvn er blevet bedre. I forhold til at jeg har været tidligt oppe i mange dage i træk og ikke altid når at få 7-8 timers søvn, så er jeg rimelig frisk.

De fleste dage er det dog ikke noget problem at overholde min sengetid, for jeg er bare træt om aftenen.

Alt i alt har den første måneds udfordringer skabt et stærkt fundament for resten af projektet.

Ulrichs billeder fra i dag kan ses her.