I dag har jeg ikke bare gennemført et marathon – jeg har LØBET et marathon.
Det var super dejligt, jeg nød det og hyggede mig meget. Mine gode løbevenner Henriette Lisse og Jerk W. Langer satte farten ned i dag og fulgtes med mig de første 28 km – en stor fornøjelse.
Vi løb stille og roligt, og jeg var hele tiden opmærksom på, hvordan mit skinneben havde det. På intet tidspunkt havde jeg smerter, bortset fra lidt ømhed i musklerne – de skal jo lige vænne sig til at løbe igen 🙂
Sidste gang vi løb langs Øresund til Bellevue var det sommer i Danmark og mange mennesker. I dag var det kun morgenbaderne – med og uden tøj 🙂 – vi så. Standardbeklædningen i området mellem kl. 7 og 8 er badekåbe. "Jeg vil bo ved vandet" 🙂
Det var en SKØN dag ved vandet!
Jeg tager en dag ad gangen og lytter til kroppen, men lige nu regner jeg med, at jeg kan fortsætte i samme stil i morgen, hvor Skodsborg Marathon er rykket til Bernstoffparken.
Tidspunkt | Mandag den 6. august 2012, kl. 7.00 |
Sted | Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk |
Resultat | 5.00.31 |
Løb nr. | 23 |
Løb tilbage | 343 |
Kilometer i alt | 970,6 km |
3 kommentarer
Hej Anette,
Vi foelger dig loebende – godt at se at oemheden er ved at fortage sig. Flot gaaet indtil videre – 23 loeb !!!!
Fedt at kunne skrive: Godt løbet 🙂
Dejligt at høre. God vind. Vi ses senest i Knuthenborg.