Fredskov Marathon i København

Det var første gang, at Fredskov Marathon var på tur. Carsten Jensen har fundet en god rute, som går igennem Carlsberg, blandt andet Elefantporten og Carlsbergs Have. Derfra videre til Vestre Kirkegård, hvor vi løb forbi Staunings og Jens Otto Krags gravsteder.

Ruten er godkendt, og vi løber her igen fredag den 14. september. Det er fantastisk med alle de steder, jeg får set, når jeg har løbesko på 🙂 

Jonas Ørum løb sin første cannonball marathon. Stort tillykke. Han er klar til flere, så vi har gjort et godt indtryk 🙂

Dejligt at sidde lidt ned efter 42,2 km. Carsten Jensen, Annette Fredskov, Carsten Dahl

Dejligt at sidde lidt ned efter 42,2 km. Carsten Jensen, Annette Fredskov, Carsten Dahl

Da jeg kom hjem, sad Ulrich og læste kommentarer om mit projekt på Facebook. Artiklen om mine 50 marathon i træk har skabt debat, og det synes jeg er super. 

Der er både for og imod, og jeg har respekt for alle meninger.  Dejligt at vi ikke behøver at synes det samme. 

Nu skal jeg ud at købe fødselsdagsgave til Emilie og handle til depot i morgen. Så skal der laves aftensmad. Det håber jeg godt nok på, at Ulrich når, for så kan jeg se en halv time af Emiles træning. 

Selvom vi i vores familie har et anderledes og krævende projekt, så har vi de samme opgaver, som alle andre, der har en familie. I fællesskab kan vi meget 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 4. september 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.44.30
Løb nr. 52
Løb tilbage 314
Kilometer i alt 2.194,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/fredskov-marathon-i-kobenhavn/

Skriv et svar

Your email address will not be published.