Vordingborg og omegn viste sig fra sin bedste side med vindstille vejr, sol og op mod 20 grader.
Henriette Lisse tog Ø-Marathon på tur til sin barndomsby, og vi løb i skønne omgivelser med udsigt til skov, vand og indimellem Storstrømsbroen.
Tak for al den opbakning jeg mødte undervejs. Jeg mødte blandt andet en gruppe fra Nyråd Løbeklub som heppede og klappede.
Det var skønt at have sommertøjet på igen og nyde sensommeren. Måske gav det ekstra energi – mine ben var ihvertfald fulde af liv i dag, og jeg løb lidt hurtigere, end jeg længe har gjort. Det føltes godt, og det er det vigtigste 🙂
I målet var der hygge og æbleskiver. Tak til Henriettes forældre for at sørge godt for os. Det var en super dejlig dag i Vordingborg 🙂
Nu er det lørdag aften med familien. Vi er blevet enige om et spil Matador og derefter fjernsyn 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Lørdag den 20. oktober 2012, kl. 10.00 |
Sted | Ø-Marathon på tur til 4760, www.marathonlisse.dk |
Resultat | 4.51.32 |
Løb nr. | 98 |
Løb tilbage | 268 |
Kilometer i alt | 4.135,6 km |