Jeg er blevet fastansat. Tre måneders prøvetid er slut, og nu har jeg en måneds opsigelsesfrist 🙂
Det er efterårsferie, og jeg nød, at der ikke var kø på motorvejen på vej til København i morges.
Jeg havde planlagt et marathon i mit eget selskab, så efter første runde slap jeg de andre og tog bagenden 🙂
Mentalt har jeg mange processer i gang. En af dem er, at jeg begynder at anerkende min egen indsats.
Udfordringen er, at jeg har overbevist mig selv om, at det at løbe et marathon om dagen er ingenting. Min hjerne ved godt, at det er ekstremt, men mine følelser og sind synes ikke, det er noget særligt. Derfor har jeg indtil nu ikke rigtig kunnet mærke tilfredsstillelsen ved min præstation. Det er ved at ændre sig nu.
På den ene side er jeg nødt til at se det som ingenting for at kunne fortsætte dag efter dag, men jeg har i høj grad brug for at anerkende min egen indsats og føle tilfredsstillelse.
Dagen i tal
Tidspunkt | Tirsdag den 16. oktober 2012, kl. 9.00 |
Sted | Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 5.04.29 |
Løb nr. | 94 |
Løb tilbage | 272 |
Kilometer i alt | 3.966,8 km |
3 kommentarer
Kære Annette.
Som mor til Anette på Fysium følger jeg dig hver dag. Er spændt på, hvordan din dag er gået. Hvis du en dag får lagt din kommentar ud sent, bliver jeg lidt nervøs for, hvordan du nu har det.
Jeg synes bare, du er super-sej og ønsker alt godt for dig med de sidste ca 75% af løbene. Har selv løbet KUN 4 marathon-løb, så jeg er virkelig fuld af beundring 🙂
Hilsen Solvej Jüngling
Jeg er fuld af beundring. Her syntes jeg det er hårdt at løbe 25-30 km om ugen.
Du har i den grad min respekt, også selv om du ikke selv kan se hvor flot det er.
Du skal bare huske, at Felix Baumgartner hoppede 39 km én gang, mens du løber 42,195 km HVER DAG!