I dag havde Tony Gren en overraskelse. Han løb sit marathon nummer 100, men der var ingen, der vidste, at det var lige i dag, før Susanne Gren dukkede op med kage og både svenske og danske flag. Så blev der pyntet op 🙂
Stort tillykke til Tony, som nu er med i Klubb 100 Marathon Sverige. Tyve procent af løbene er Fredskov Marathon 🙂
Frederiksberg Marathon er en lidt hård rute. Stigningen fra bunden af Vestre Kirkegård op til Valby Langgade kan mærkes til sidst. Det kan bakken ved Elefantporten også.
Derfor havde jeg på forhånd bestemt, at jeg skulle tage det ekstra stille og roligt i dag og forebygge ved at gå op af nogle af stigningerne. Mit mål var en sluttid på over fem timer, og det lykkedes 🙂
Jeg havde en god tur med P3 i ørerne det meste turen, men der var også plads til lidt selskabelighed indimellem 🙂
Det var fint løbevejr, og jeg nød, at det var både tørt og vindstille. Skidt med at det regner nu 🙂
Hjemme igen er der ingen aftaler i kalenderen udover de normale "familieting". Emilie skal til håndbold. Viktor bliver nødt til at have en ny skoletaske, så den må vi ud og købe. Så skal jeg lige finde ud af, hvad vi skal have til aftensmad. Jeg troede ellers, at vi havde lavet mad til to dage i går, men vi var åbenbart ekstra sultne, så den holdt ikke 🙂
Jeg må i gang 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Tirsdag den 27. november 2012, kl. 9.00 |
Sted | Frederiksberg Marathon, www.frederiksbergmarathon.dk |
Resultat | 5.04.16 |
Løb nr. | 136 |
Løb tilbage | 230 |
Kilometer i alt | 5.739,2 km |