Rund dag – Igen

Der er mange statistikker at holde styr på og mange runde tal. De runde tal kan vi godt lide. 39 års fødselsdag er ikke noget særligt, men 40 er en anden sag 🙂

Sådan er det også med marathon. Marathon nr. 10, 20, 50, 100 osv. I går var en rund dag – mit marathon nr. 250 i alt. I dag er det rund dag igen – mit marathon nr. 200 i år (2012). Jeg havde løbet 41 marathon i det første halvår inden 366/365 startede.

I dag var det endnu en københavnertur. Frederiksberg Marathon – en lidt hård rute med flere stigninger. Fra bunden af Vestre Kirkegård til Valby Langgade er en lang stigning, som jeg godt kan mærke på de sidste omgange. Bakken ved Elefantporten er også hård. Det er en rute, hvor jeg indimellem er nede at gå for at mindske belastningen og øge restitutionen.

Det var godt løbevejr igen i dag, og jeg havde en fin tur. De første mange kilometer i hyggeligt selskab med Erhard Filtenborg, som er en garvet marathonløber med mere end 450 marathon på cv'et 🙂

Hjemme igen har Emilie og Viktor fået juleferie og stemningen er i top. Selvom jeg ikke har ferie fra marathon, så føles det alligevel som ferie, når resten af familien har ferie. Jeg skal ikke lave madpakker, og der er ingen sengetider, der skal passes. FERIE 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 20. december 2012, kl.  9.00
Sted Frederiksberg Marathon, www.frederiksbergmarathon.dk
Resultat 5.05.48
Løb nr. 159
Løb tilbage 207
Kilometer i alt 6.709,8 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/12/rund-dag-igen/

Skriv et svar

Your email address will not be published.