Så gik januar – hurtigt, og det er jeg glad for. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til forår, sommer, lys, sol og varme.
Alligevel er jeg glad for vores årstider. Vi har brug for kontrasterne for at blive ved med at glæde os. Hvis vi havde sol og varme året rundt ville det være en vane, og så er glæden ikke den samme.
Det samme oplever jeg i øjeblikket med marathon. Når jeg løber marathon hver dag er det blevet en vane og glæden er ikke så stor stor som før, hvor jeg glædede mig til weekendens marathon.
Til trods for det er jeg ikke træt af at løbe marathon, og jeg har gode oplevelser hver eneste dag – også selvom det er vinter, koldt, vådt og mørkt 🙂
I dag glædede jeg mig blandt andet over, at det blev tørvejr inden start kl. 8.30. Blæsten blev dog, så der var nogle hårde kilometer med strid modvind. I medvind er det ingen sag 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Torsdag den 31. januar 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.58.14 |
Løb nr. | 201 |
Løb tilbage | 165 |
Kilometer i alt | 8.482,2 km |
1 kommentar
HOLD .. NU .. KÆFT .. hvor er du sej! Fedt initiativ! Jeg løber selv. Godt nok ikke oppe i den liga, men 10 kilometers turene. Jeg er hjerneskadet efter en hjerneblødning og hjernesvulst, og kæmper meget med mental træthed. Men årh jeg synes det er sejt det der! Stor respekt herfra! Hilsen Martin Bache.