"Gør det aldrig ondt? Er du aldrig øm? Kan du ikke mærke noget?" er spørgsmål jeg jævnligt bliver stillet.
Smerte er forskellig fra person til person, men JO, jeg mærker noget, JO, jeg er øm hist og pist, og JO, det gør nogen gange ondt. Men ikke mere end det er ok. Du vil altid kunne mærke noget efter at have løbet 42,2 km 🙂
I dag er jeg især øm i mine lårmuskler, så jeg sidder med mine isposer og bruger Compex muskelstimulation.
Fredskov Marathon nr. 126. En dejlig søndag morgen i februar. Til start Henrik Aniol Hansen, Lars Jensen, Søren Sjøholm, Annette Fredskov, Hans Jørgensen, Hans Andersen, Birgitte Munch Nielsen, Maj-Britt Filsø Mathiassen, Lene Bruun, Lars Christensen, Anders Munch Madsen, Malene Ravn, Carsten Christensen, Anette Lem og Marie Bastian Mortensen
Jeg havde endnu en hyggelig dag i løbeskoene med godt selskab og snak. Vi startede i rigtig fint vejr. Let frost, solskinsvejr og næsten ingen vind. Op ad dagen forsvandt solen, og det blæste lidt op, men ikke noget at brokke sig over 🙂
Nu vil jeg nyde resten af søndagen sammen med familien 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Søndag den 3. februar 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.58.00 |
Løb nr. | 204 |
Løb tilbage | 162 |
Kilometer i alt | 8.608,8 km |