Det er en stor dag. Lige siden jeg så Christian og Flemmings tophuer første gang, har jeg ønsket mig en. I dag gik ønsket i opfyldelse. Der må være mange, der er misundelige 🙂 🙂
Det var en skøn dag i løbeskoene. Vi startede i godt vejr – sol, tørvejr og næsten ingen vind. Undervejs havde vi lidt regn og slud, men som et af mine mottoer siger, "det kunne være meget værre."
Jeg hyggede mig rigtig meget i selskab med Henning Baginski, Flemming Madsen, Christian Riis og Heidi Bergmann. Morten Pihlsbech løb i forvejen 🙂
Det var Heidis første marathon. Første marathon er helt specielt. Du overvinder dig selv, og følelsen er fantastisk. Det glemmer du aldrig. Som Flemming Madsen siger: "Smerten er kortvarig, men æren varer evigt."
Stort tillykke til Heidi Bergmann som kom igennem i bedste stil. Det var en stor fornøjelse at være med på sidelinjen 🙂
Vi sluttede selvfølgelig af med kage og hygge i garagen. Som en ekstra overraskelse blev tophue-banden udvidet. Det har været en dejlig dag 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Fredag den 1. februar 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.55.07 |
Løb nr. | 202 |
Løb tilbage | 164 |
Kilometer i alt | 8.524,4 km |