Hvem kom med kage?

Et mysterie skal løses. Hvem kom med kage?

Det er helt fantastisk. Efter et par runder var der lige pludselig kommet hjemmebagt chokoladekage i depotet. Super lækkert, men jeg ved ikke, hvem der kom med den.

Der skal helt klart lyde et højt og rungende TAK FOR KAGE 🙂

IMG_6021

Freddy Bach, Preben Poulsen, Henning Baginski, Søren Lund, Annette Fredskov, Ditte Laulund, Peter Veistrup og Birgitte Munch Nielsen. Carsten Christensen nåede ikke startbilledet.

Da jeg vågnede i morges var der ingen tegn på solskinsvejr. Derimod sneede det lidt. ØV, ØV, ØV, tænkte jeg. Endnu engang tager vejret røven på mig – undskyld mit franske. Jeg føler mig så snydt over, at vi den 25. marts stadig har vintervejr, men jeg er vist ikke den eneste, der har det sådan 🙂

Heldigvis nåede solen at komme frem inden start, og den skinnede meget af tiden. Der var også snefnug i luften undervejs. Ja, vejret fylder en del i min verden 🙂

Efter endnu en god marathondag med hyggeligt selskab og gode snakke skulle jeg videre til familiefødselsdag. Det er ikke så tit, at vi prioriterer samvær med familie og venner, fordi det ikke hænger sammen med vores marathonhverdag, men i dag hang det sammen. Ulrich, Emilie og Viktor har påskeferie, og det smitter af på mig 🙂

Det var super dejligt at se familien, og selvom det går udover min restitution, var det den helt rigtige prioritering 🙂

Nu sidder jeg i sofaen med en ispose på benene og computeren i skødet. Ulrich sidder i den anden ende af sofaen med sin computer og laver resultatliste, diplomer, opdaterer startlister mv.  Emilie og Viktor spiller Wii – Just Dance. Det er et fantastisk syn og kan kun gøre mig i godt humør. Livet er skønt og fyldt med smileys 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 25. marts 2013, kl.  8.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.53.47
Løb nr. 254
Løb tilbage 112 
Kilometer i alt 10.718,8 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/03/hvem-kom-med-kage/

1 kommentar

    • Annemette Engell Hansen on 25. marts 2013 at 22:56
    • Svar

    Dejligt at se en glad opdatering fra dig igen! Jeg kan godt forstå du synes det er lige lovlig sejt ind i mellem

    Nyd "ferien" og familien – jeg er sikker på at foråret venter på den anden side af påske 😀

    Annemette Engell Hansen

Skriv et svar

Your email address will not be published.