Nedtælling: 98 marathon inden mål

Det er motiverende at være nået så langt. Nu kan jeg skimte målet i det fjerne, og jeg glæder mig rigtig meget til at nå frem. I den sidste uges tid hvor jeg har været ekstra træt, har jeg tænkt meget på, hvor dejligt det bliver at nå mit mål og starte en ny rejse, hvor der er inkluderet fridage.

IMG_6777

Solen er ikke brudt igennem endnu, men heldigvis kommer den. Annette Fredskov, Henning Baginski, Bent Nielsen, Lis Grønqvist, Preben Poulsen og Carl Frieboe Rasmussen

Der er op- og nedture på sådan en rejse. I øjeblikket kan man vist godt sige, at jeg gennemgår en krise. Trods trætte ben går det fint under løbet, men når jeg kommer hjem, har jeg næsten brugt energien op, og jeg kan ikke rigtig overskue noget. I går kaldte jeg til familiemøde for at blive bekræftet i, at alle har det godt og kan acceptere tingenes tilstand. Min fantastiske familie bakker mig op og er meget stolte af mig. Jeg er stolt af dem 🙂

Nu skal jeg jo ikke glemme at nyde denne rejse så meget som muligt. Det er lige nu, at jeg lever og oplever, og der er forskellige oplevelser hver eneste dag 🙂 

Ulrich startede arbejde i dag efter 14 dages ferie. Emilie og Viktor kan som mange andre ikke komme i skole. Jeg løber videre 🙂 

Nu tror jeg for alvor på, at jeg kan pakke vinterløbetøjet væk. I dag var en mild forårsdag, som endte med at blive lun, da solen brød igennem. En dejlig overraskelse under løbet var, at jeg fik en flot buket blomster fra en, der følger med, så ja, der er dejlige oplevelser hver eneste dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 8. april 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.57.08
Løb nr. 268
Løb tilbage 98
Kilometer i alt 11.309,6 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/04/nedtaelling-98-marathon-inden-mal/

1 kommentar

    • Bo S. Jensen on 9. april 2013 at 08:01
    • Svar

    God morgen, Annette!

    Det gør helt ondt at høre om din krise – alle der har løbet langt ved at krisen kommer, det er bare et spørgsmål om hvornår. Det må være frustrende at være i "sumpen" gennem flere dage, og hvis det kan trøste så husk at krisen er midlertidig, og brug de gode oplevelser, et smil, solen der skinner, de første forårsblomster, til at hente energien. Og pas på dig selv – vi er mange der følger dig og håber og ønsker du når igennem dine 366 marathon.

    Så knæk og bræk og fortsat god tur!

    De bedste hilsner

    Bo

Skriv et svar

Your email address will not be published.