Mit bæger er næsten fyldt. Man kan vel sige, at jeg efterhånden er ved at være overstimuleret. Jeg oplever og oplever, men jeg når ikke at fordøje indtrykkene og oplevelserne. Jeg er videre til næste oplevelse. Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide at møde nye mennesker, snakke, høre livshistorier, løbe marathon og glæde …
