Bagmanden

XeroxAt løbe et marathon om dagen kan kun lade sig gøre, fordi jeg har fuld opbakning. Det er hele familiens liv, der er forandret i projektperioden. Heldigvis er alle omkring mig gået ALL IN.

Min kære mand Ulrich er bagmanden. Det er ham jeg læner mig op af, når der er udfordringer og det er svært. Derudover står han for langt det meste administrative arbejde, og det er ikke så lidt.

Hver gang vi afholder Fredskov Marathon, skal der laves resultatliste, diplom og medaljer. Heldigvis har vi lånt en printer af Xerox, så Ulrich selv kan printe flotte labels til medaljerne.

Medaljer er vigtige, og ja, jeg får selv en medalje hver dag, selvom det måske virker lidt skørt. Der er bare noget med de medaljer, som jeg ikke helt kan forklare 🙂

I dag startede vi i regnvejr. Regnbygen var aftagende, så vi troede, at vi slap med den, men ikke helt.

På anden runde blev der åbnet for sluserne, og vi blev gennemblødte.

Efter et depotstop hvor jeg skiftede til tørt tøj blev det tørvejr, og det endte med at solen kom frem.

Det blæser noget i disse dage, men efter en lang vinter er det svært at bevare pessimismen i det lune forår 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 14. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.59.34
Løb nr. 304
Løb tilbage 62
Kilometer i alt 12.828,8 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/bagmanden/

1 kommentar

    • Brian Johannesen on 15. maj 2013 at 12:46
    • Svar

    Hej Annette

    Du er simpelthen så SEJ – håber at kunne nå en marathon med dig inden du er helt færdig med dine 366 af slagsen..
    Nu er det først Copenhagen på Søndag det gælder for mit vedkommende..
    Venlig hilsen Brian Johannesen

Skriv et svar

Your email address will not be published.