Hvor vigtigt er det?

 

Når du sætter dig et mål, må du spørge dig selv: Hvor vigtigt er det? Hvor vigtigt er det for mig at nå målet? Hvis du ikke sørger for, at målet er vigtigt, er der stor risiko for, at du ikke når det.

En af grundene til, at jeg når mit mål om at løbe et marathon om dagen i et år, er, at det er VIGTIGT – MEGET VIGTIGT – TÆT PÅ VIGTIGST. Når det er surt og næsten ikke til at holde ud, så fortsætter jeg, for det betyder alt – det er vigtigt. 

Hvis målet ikke er vigtigt, er det for nemt at give op. Så når du sætter dig et mål, f.eks. at tabe dig, holde op med ryge eller hvad du ønsker, så brug tid på at finde ud af, hvorfor det er vigtigt, så du husker det, de dage det er hårdt.

IMG_7074

Morten Walter, Henning Baginski, Annette Fredskov, Lis Grønqvist, Palle Mandrup og Louise Andersen

I dag havde jeg ikke brug for at tænke på, at det er vigtigt. Da jeg først havde gnedet søvnen ud af øjnene, gik det godt.

Vejret er fantastisk, og jeg nyder det meget. Udover varme giver solen energi, og det kan jeg godt bruge. Jeg er en solskinspige 🙂

Jeg havde lidt mere benzin på tanken i dag, og jeg havde en god tur. 

Henning Baginski havde kage med for at fejre, at han er den anden, der har gennemført 50 Fredskov Marathon. Rene Hjorth Olsen nåede det i fredags. Det vidner om den fantastiske opbakning der gør, at vi er minimum tre marathonløbere hver dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 6. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.53.42
Løb nr. 296
Løb tilbage 70
Kilometer i alt 12.491,2 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/hvor-vigtigt-er-det/

Skriv et svar

Your email address will not be published.