I dag har min elskede mand fødselsdag. Stort tillykke, min skat!
Det betyder desværre ikke, at han er blevet forkælet hele dagen (Jeg tager revanche til næste år :-)).
Jeg skulle tidligt afsted til Rigshospitalet i morges for at nå tjek og løbetest inden Skodsborg Marathon kl. 10.00.
Inden jeg kørte hjemmefra kl. 6, nåede jeg at sætte flag op over det hele, og Emilie og Viktor sørgede for morgenhygge og masser af krammere 🙂
Tjek på "Riget" forløb godt. Alt vel. Jeg holder vægten og min fedtprocent er stadig omkring 20. Mine knogler bliver fortsat stærkere. Ved sidste tjek havde jeg tabt lidt muskelmasse. Det har jeg bygget op igen ved at være lidt mere fokuseret på proteiner. Svar på blodprøver får jeg senere på ugen.
I går regnvejr – i dag det dejligste solskinsvejr. Kroppen skal kunne klare nogle hurtige temperaturskift.
Skodsborg Marathon var i dag flyttet til Skovshoved Havn, hvor vi løb en skøn rute på 7 km fra Skovshoved Havn til Bellevue Strand og tilbage forbi Skovshoved Havn. Jeg nød det dejlige vejr og den skønne udsigt ud over Øresund.
De første fire omgange var jeg i hyggeligt selskab med Erhard Filtenborg, som har rigtig mange erfaringer at dele ud af. Erhard har løbet marathon i 40 forskellige lande, og det er spændende at høre om 🙂
Nu kan vi lige nå lidt fødselsdagshygge på terrassen 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Mandag den 27. maj 2013, kl. 10.00 |
Sted | Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk |
Resultat | 4.57.04 |
Løb nr. | 317 |
Løb tilbage | 49 |
Kilometer i alt | 13.377,4 km |
2 kommentarer
Stort tillykke til Ulrich – håber at I trods alt nåede lidt hygge i anledning af dagen
Anemette
Mange tak, Annemette. Jeg havde en rigtig dejlig dag.
Mvh Ulrich