3 kilometer igen

I dag har jeg nået en målopfyldelse på 92,62 procent. Omregnet til et marathon betyder det, at jeg er nået til 39 kilometers skiltet, og jeg har 3 kilometer tilbage. Det er ikke langt – opløbsstrækningen er lige om hjørnet 🙂

Så jeg kan kun smile bredt, MEN jeg kan næsten ikke forstå det. Tænk engang at jeg har løbet marathon 339 dage i træk. Selvom det er lang tid, er tiden gået stærkt, og jeg har oplevet så MEGET. Lige nu kan jeg ikke huske halvdelen, så jeg glæder mig til at fordybe mig i oplevelserne efter den 14. juli 2013. 

Jeg har ikke glemt det hele. Derfor nyder jeg en skøn sommerdag som i dag i fulde drag. Jeg kan godt huske de kolde vinterdage med tre lag tøj 🙂

Udover at være en skøn sommer- og marathondag er det også min og Ulrichs bryllupsdag. Stort tillykke min skat, og tak for dig 🙂

Det bliver dog ikke den store fejring lige nu, men vi tager revanche 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 18. juni 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.57.23
Løb nr. 339
Løb tilbage 27
Kilometer i alt 14.305,8 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/06/3-kilometer-igen/

1 kommentar

  1. Hej Annette.

    Sjovt nok var de præcis de samme tanker jeg havde i morges, var helt sikker på at du godt kunne. Selvfølgelig var jeg det….Meen hvis der var lidt tvivl så var det selvfølgelig alvorlige skader, den kunne ingen fjerne vel heller ikke hos dig, og så hvordan vinteren ville forme sig, og det må man sku sige da Påske kom og det fortsat sneede tænkte jeg OK nu kommer hun da helt sikket igennem. Hyg dig og nyd de sidste løb i fulde drag, med glæde stolthed og kærlighed, til din mand, jeres børn, til dine familie og til dine venner, både dem der løb med og dem der bare er der, uanset om du løber eller ej.

    Ses snart løbende

     

    KH Kevin

Skriv et svar

Your email address will not be published.