28 gange har jeg løbet marathon omkring Damhussøen og engen.
Jeg har vist en slags had/kærlighedsforhold til ruten. Der er noget ved den jeg godt kan lide. Ellers havde jeg jo ikke løbet den 28 gange 🙂
Men jeg har også kæmpet med den mere end en gang. Det føles som om, det ALTID blæser ved Damhussøen. Det gjorde det også i dag, men i solskinsvejr gjorde det ikke noget 🙂
Faktisk var vi rigtig heldige med løbevejret. Nu er det tordenvejr, himlen har åbnet for sluserne, og det vælter ned.
Konklusionen er, at jeg ikke skulle kæmpe mod søen i dag. Jeg havde en god tur i det bedste selskab med min gode veninde Birgitte Munch Nielsen 🙂
Dejlig udsigt ved Damhussøen
Nu er det lørdag aften med familietid og sofahygge 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Lørdag den 15. juni 2013, kl. 9.00 |
Sted | Damhus Cannonball Marathons, www.cannonballmarathons.dk |
Resultat | 4.48.59 |
Løb nr. | 336 |
Løb tilbage | 30 |
Kilometer i alt | 14.179,2 km |