Der var ellers druknefare i dag. Regn, regn og atter regn. Men heldigvis kan jeg melde alle uden for livsfare 🙂
I stedet for løbetøj og løbesko burde jeg have haft badedragt og svømmefødder på 🙂
Det var en meget våd tur i dag. Tre tøjskift og stadig gennemblødt. 14 mm på 5 timer.
Ind i mellem var det silende regn og andre gange lysnede det, og det så ud til at kunne blive tørvejr. Det lykkedes ikke helt.
På sidste runde skulle jeg lige have det hele med. Efter sidste depotbesøg var det kun støvregn, men så skal jeg love for at himlen åbnede op for sluserne. Så kan man lige så godt grine, for det holder jo ikke op med at regne, fordi man græder.
Jeg ville bare i mål, og det lykkedes mig at sætte ekstra fart på til sidst for at komme hurtigt i tørvejr.
Sikke en regnvejrshistorie 🙂
Det var heldigvis lunt med 17 grader, så DET KUNNE VÆRE MEGET VÆRRE.
Vejrudsigten for i morgen lover heldigvis tørvejr 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Torsdag den 13. juni 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.57.56 |
Løb nr. | 334 |
Løb tilbage | 32 |
Kilometer i alt | 14.096,8 km |