Vigtigere end marathon

I sidste ende er marathon ikke det vigtigste. Det sidste års tid har marathon selvfølgelig været tæt på det vigtigste, men hvis jeg skærer ind til benet, har jeg helt styr på prioriteringen :-)

IMG_7330Derfor er det noget af det bedste at iagttage Emilie og Viktor hygge sig og nyde livet. Det gør de lige nu sammen med deres fætre fra Kina. De ser hinanden en gang om året, og det er timer, de glæder sig til og nyder.

Da jeg kom hjem fra marathon var de gang med at spille – ikke engang computer, men et brætspil, og nu er de fortsat til trampolinen. Super dejligt at iagttage hvordan de hele tiden finder ud af det – alle kommer til orde og de går lidt på kompromis hver især. Ja, jeg er en lykkelig mor :-)

Jeg er også en lykkelig marathonløber. Det er et privilegie at møde op hver morgen til mine forældres smil og omsorg samt glade løbere. 

Min far var ude at tjekke ruten i morges, og de var færdig med at asfaltere, så vi var tilbage på den traditionelle rute. 

IMG_7327

Der var kage i garagen. Det havde Maj-Britt Filsø sørget for i anledning af, at hun løb sit marathon nr. 50

De første to omgange var mine ben meget trætte, men derefter blev det heldigvis bedre, så det endte med en god og hyggelig tur.

Vi startede i fem minutters regnvejr, og så slap vi for mere regn. Det er bare skønt med sommer – også selvom solen ikke skinner hver dag.

Selvom vi har haft den længste dag på året, så glæder jeg mig over, at vi har en lang sommer foran os 🙂

 

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 25. juni 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.57.59
Løb nr. 346
Løb tilbage 20
Kilometer i alt 14.601,2 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/06/vigtigere-end-marathon/

Skriv et svar

Your email address will not be published.