Nu har jeg glædet mig til, at jeg kan sove længe en weekend og være sammen med familien, og så siger jeg til hele verdenen på CNN, at jeg løber marathon i weekenden. Hvad skete der lige der?
Først tænkte jeg, at når jeg har sagt, jeg løber marathon, så er jeg nødt til det at gøre det. MEN ved nærmere eftertanke så er jeg ikke nødt til det. Jeg traf et valg, der gjorde, at jeg var nødt til det fra den 15. juli 2012 til den 14. juli 2013, men nu har jeg mit frie valg. Jeg kan selv vælge, om jeg løber marathon, eller jeg sover længe sammen med familien.
Det er muligt, det bliver marathon først og familie bagefter. Det ved jeg ikke endnu. Det vigtige er, at jeg husker min valgfrihed.
Projekt om projektet
I dag tog jeg hul på næste projekt. Jeg var til møde på Muusman’ Forlag for at sparke bogprocessen i gang, og det føles rigtig godt. Det er mig selv, der skal skrive bogen, og jeg glæder mig til processen.
Jeg nyder at skrive, så jeg er glad for, at jeg selv får mulighed for at skrive bogen. Jeg tror, at det giver det bedste resultat, at bogen er med mine egne ord.
I kommer til at høre meget mere om mit arbejde med bogen 🙂
Surprise: Jeg har løbet en tur i dag, og et par interviews er det også blevet til 🙂