Blodig mandag

42,2 kilometer i hyggeligt selskab med Morten Walter og Henriette Lisse

I morgen skal jeg i gang med at forberede foredrag, men i dag er fridag efter en måneds koncentreret arbejde med Maratonkvinden. Hvad skal jeg dog bruge en fridag til? I går endte det med marathon, og hvad så i dag?

Sove længe, putte med Ulrich, løbe en mindre tur og shoppe igennem eller stå tidligt op, hænge i morgentrafikken på vej mod København og løbe marathon. Surprise, surprise, jeg valgte marathon 🙂

Vinden kom fra den rigtige retning i dag, så vi havde medvind på stykket langs vandet. Ellers kan jeg godt mærke, at det er blevet efterår. I dag løb jeg med lange ærmer.

I mål. Nu må jeg se, hvad der er sket

Efter 25 kilometer var der store blodpletter på min højre sko. Jeg havde ingen smerter, så det kunne jo ikke være så slemt. Jeg gættede på en lille vabel, der var gået hul på. 

Da vi havde cirka 8 kilometer igen begyndte det at bløde ned over sålen. Det så lidt drabeligt ud, og jeg kunne mærke, at min strømpe var våd i skoen. Stadig ingen smerter, så jeg ville ikke kigge, før jeg var i mål. Var det virkelig en vabel, der blødte sådan?

Mon neglene faldt ud af strømpen, da jeg tog den af 🙂

Nej, det var bare en lille vabel, der var gået hul på. Jeg har ellers ikke vabler, men det havde jeg i dag. Den heler hurtigt, og jeg kan sagtens løbe imens 🙂

Dagen i tal