Ups, en sniger

Det var marathon nr. 462

I går blev min bog, Maratonkvinden, sendt til korrektur, og Ulrich sagde til mig: Hvor er der marathon i morgen. Bogen er færdig. Det skal du da fejre med et marathon.

Om han foreslog det fordi, han ville have lidt fred herhjemme, melder historien ikke noget om 🙂

Jeg har arbejdet meget koncentreret med bogen, og der har ikke været så meget tid til marathon, så det var fantastisk, at jeg uventet havde mulighed for at være med i dag. Jeg lavede en sniger 🙂

Det var ikke helt til at vide, hvornår jeg var færdig med de sidste detaljer i bogen, og jeg havde planlagt at arbejde hele weekenden, så der var en meget velkommen fridag.

Smilet var fremme fra morgenstunden, og det holdt hele vejen. De sidste 5 kilometer havde jeg kræfter til at sætte farten lidt op, og det føltes rigtig godt.

Jeg er på ingen måde blevet træt af at løbe marathon, men det er fint, at jeg ikke skal afsted hver dag.

Dagen i tal