Efter en dejlig solskinsdag i går, var det gråt i dag, men tørt og stadig en dejlig dag. Sidste år ved samme tid var sneen faldet 🙂
Der var mange gengangere fra i går. Fantastisk at så mange har lyst til at bruge ferie og fridage på at løbe marathon en eller flere dage i træk – Costa del Musvågevej 🙂
Jeg havde endnu en god dag. Det hele minder mig meget om 366/365, og tanken har strejfet mig – nu skal jeg “bare” løbe fem marathon i træk, men tænk at jeg gjorde det et helt år i træk – svært at forstå.
På sidste omgang glædede jeg mig til kagen i mål. Claus Balshøj Sørensen havde bagt de lækreste kager. TAK 🙂
Sidste omgang var også omgangen, hvor jeg spillede Last Christmas, og vi sang Himmelhunden 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Tirsdag den 3. december 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.56.54 |
Marathon i alt | 472 |
Marathon i 2013 | 210 |