30.000 løbere i København

Det har været en absolut fantastisk løbedag. Jeg sidder lidt træt med et stort smil på læben og tænker tilbage på dagens mange dejlige oplevelser 🙂

Dagen startede tidligt. Klokken 5.30 kørte jeg fra Næstved for at være klar til start på Amager klokken 7.00. Der var blå himmel og solopgang på vej til København, så jeg glemte fuldstændig, at jeg kun havde fået fem timers søvn i nat.

Det var min plan at tage det stille og roligt, men jeg var fyldt med energi, så jeg havde god fart på fra starten, og det fortsatte. Benene havde det super godt 🙂

Da jeg kom i mål, skyndte jeg mig at klæde om, så jeg kunne nå starten på VM i halvmarathon.

Jeg var spændt på, hvordan det ville føles, at starte op igen to timer efter, men det var bare min dag. Der var ingen stivhed eller ømhed. Jeg var bare klar 🙂

Der var en fantastisk stemning i København med 30.000 løbere, tilskuere over det hele og musik undervejs. Det var varmt, og jeg løb i t-shirt og shorts. Det gik over alt forventning, og selvom jeg gik lidt ned i fart, og musklerne brokkede sig til sidst, så kom jeg stolt i mål på en kanontid 🙂

Det var super dejligt at hilse på så mange mennesker, som jeg gjorde i dag. Jeg løb over målstregen sammen med Gitte Hansen, som jeg mødte undervejs. Super seje Gitte har jeg løbet med mange gange, og de sidste otte kilometer trak vi hinanden 🙂

IMG_1144

30.000 løbere skal passere startstregen.

IMG_1151

Fedt at være i mål sammen med Gitte Hansen. Det har været en fantastisk løbedag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det har været en fuldstændig fantastisk løbedag. 63 kilometer løbet og selvom jeg arbejdede hårdt til sidst, var det skønt hele vejen. Jeg er klar til næste lørdags udfordring – Fyr til Fyr på Bornholm. 60 km langs Bornholms østkyst fra Dueodde Strand til Hammer Fyr 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 29. marts 2014, kl. 7.00
Sted Ø-Marathon, www.marathonlisse.dk
Resultat 4.02.10
Marathon i alt 501
Marathon i 2014 21

 

       Tidspunkt        Lørdag den 29. marts 2014, kl. 12.55
Sted World Half Marathon
Resultat 1.46.42

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/03/30-000-loebere-i-koebenhavn/

Skriv et svar

Your email address will not be published.