Forårsfornemmelser

Jeg nyder det milde vejr. Det er helt i orden med mig, at det næsten ikke har været vinter. Vinterløbetøjet er stadig pakket væk 🙂

I næste uge får jeg brug for sommertøjet. Ulrich og jeg tager en uge ned i varmen, hvor vi vil slappe af og pleje hinanden. Der bliver også tid til en løbetur, læse og brainstormning. Nu har jeg nemlig overskud til at fylde mere ind i min hverdag.  

Efter marathon- og bogprojekt har jeg har haft en lang periode med restitution af mit sind. I perioden har jeg med stor fornøjelse holdt en del foredrag, men jeg har ikke haft overskud til andet.

Nu  er overskuddet tilbage, og jeg begynder at overveje, hvad jeg skal udover at holde foredrag. Hvad skal jeg fylde i mit arbejdsliv?

Hvad jeg skal tage fra livets tag-selv-bord? Hvad drømmer jeg om? Hvordan ønsker jeg at sammensætte mit arbejdsliv? Hvad føles godt i maven? 

Det vil jeg ligge på en solvogn i Egypten og tænke over. Jeg har allerede nogle gode ideer, som føles godt i  maven, og dem vil jeg udvikle på. Det er spændende at se hvor rejsen går hen 🙂

Det er vigtigt, at vi indimellem giver os selv tid til at tænke over, hvad vi drømmer om. Hvis vi ser bort fra begrænsninger som tid, penge, uddannelse o.lign. Hvis der ikke er nogen begrænsninger overhovedet. Hvad ville vi så gøre? 

Hvis det er vigtigt nok. Hvis vi vil arbejde for det. Hvis vi vil gøre en ekstra indsats. Hvis det er i orden at lide afsavn indimellem. Hvis det må gøre lidt ondt. Så kan alt lade sig gøre. ALT ER MULIGT 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/03/foraarsfornemmelser/

Skriv et svar

Your email address will not be published.