Vi gør det igen og igen. Mål bliver nået, og grænser bliver overskredet. Jeg nyder at være vidne til alle de glade smil, når målet er nået. Det er en fantastisk følelse at stå på målstregen og tænke, “Jeg gjorde det!”
I dag blev der talt marathon. Susanne Gren har løbet over 200 marathon, og i dag løb hun for første gang fem marathon på fem dage (Hun startede i weekenden). Claus Balshøj nåede 80 marathon, og i den anledning havde han bagt den lækreste kage. 25 af de 80 er Fredskov Marathon. Henning Baginski løb hans Fredskov Marathon nummer 71, og sådan kan jeg blive ved 🙂
Jeg nåede selv en del mål i foråret. Marathon nummer 500, mit første trailløb, mit første 100 kilometerløb og 5 marathon på 48 timer.
Lige nu har jeg ikke sat nogle nye løbemål. Der er så mange oplevelser derude, men jeg er lidt mættet, så jeg tager det, som det kommer. Det passer også godt ind i mit liv, at løb ikke får lige så meget fokus som tidligere. Jeg skal nok nå det hele 🙂
Nu er halvdelen af ugens mange kilometer gennemført, og jeg har det godt. Vi hygger os og får ordnet verdenssituationen 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Onsdag den 13. august 2014, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.34.07 |
Marathon i alt | 523 |
Marathon i 2014 | 43 |