Jeg er ret glad for Skodsborg ruten. Den er hårdere end de fleste marathon på grund af stigningerne. Det er jo ikke bjerge, vi snakker om, men ruten er mere kuperet end de fleste løb, og det er bare en charme ekstra. Naturen og dyrelivet er skønt. Skoven giver læ, så vi mærker ikke vinden så meget. Stierne bliver smattede i vådt vejr, men så vasker vi skoene, når vi kommer hjem. Skodsborg Marathon er bare en af mine favoritter – også i dag i regn og slud.
I dag blev vi udfordret undervejs, da skovarbejderne fældede træer på ruten, og lige pludselig var det Skodsborg Trail Marathon 🙂 🙂 🙂 🙂
Jeg havde taget regnjakke på, så jeg frøs ikke, selvom der var regn eller slud hele turen. Mine lårmuskler var lidt trætte, og jeg kan godt mærke, at jeg pressede benene i søndags for at komme under fire timer efter fire marathon i træk. Jo hurtigere jeg løber, jo mere restitution har jeg brug for.
Det blev en stille og rolig tur, hvor jeg hyggede mig med Henriette Lisse og Jerk W. Langer. Tak for en dejlig dag i skoven!
Dagen i tal
Tidspunkt | Tirsdag den 20. januar 2015, kl. 8.30 |
Sted | Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk |
Resultat | 4.39.36 |
Marathon i alt | 546 |
Marathon i 2015 | 7 |