Traditionen tro, fejrede jeg min fødselsdag med et marathon. Denne gang i det dejligste solskinsvejr og selvfølgelig i fremragende selskab. I dag fulgtes de fleste af os ad, og med 42 km i benene havde de overskud til at synge fødselsdagssang på de sidste meter.
I mål nød vi solen, mine forældres hjemmebag og nogle en julebryg – for julen varer lige til påske 🙂
Med 43 år i bagagen er jeg ikke engang nået halvvejs. Jeg har stadig MEGET at lære, og som jeg har sagt før, så er det min plan at løbe marathon på min 100 års fødselsdag. Sikkert i et langsommere tempo, men stadig med et smil på læben.
Mange, mange tak for i dag – tak for det dejligste selskab og gaverne. Jeg havde et skønt fødselsdagsmarathon 🙂
Også tak for de MANGE fødselsdagshilsner, som jeg har fået. Det varmer med alle de kærlige hilsner og tanker 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Onsdag den 18. marts 2015, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.21.28 |
Marathon i alt | 572 |
Marathon i 2015 | 33 |