Det har været en god løbeuge med friske ben. Inden start i dag tænkte jeg, at det kunne være sjovt at løbe under fire timer igen i dag. Det ville være en ny slags rekord for mig med tre marathon på en uge under fire timer, og det lykkedes. Jeg løb stolt i mål!
Det var en god tur i godt følgeskab med Bouchra Lundgren Eriksen. Hun er en stærk løber og løber oftest hurtigere, men i dag tog hun det stille og roligt. For mig var sagen anderledes – jeg arbejdede hårdt, og især i modvinden og op ad bakkerne var min puls høj.
I dag blev vi stærkere. Som Bouchra sagde, “Vi bliver bare stærkere af modvind.” Lige mine ord 🙂
Nu er jeg snart klar til Kan Du Huske Fest i Næstved. I aften skal vi ud og høre musik og danse for første gang i meget lang tid. God musik og dans gør mig glad og det havde jeg næsten glemt, så nu tager jeg revanche. God weekend!
Dagen i tal
Tidspunkt | Lørdag den 7. marts 2015, kl. 8.30 |
Sted | Brøderup Marathon, www.broederupmarathon.dk |
Resultat | 3.52.44 |
Marathon i alt | 567 |
Marathon i 2015 | 28 |