Jeg er godt på vej mod mine mål. Planen holder. Jeg tager et skridt ad gangen og nyder rejsen. I dag var marathon nummer 585, så jeg er på rette spor og løber nummer 600 til Copenhagen Marathon. Derefter er der en måned til turen går mod Paris. Vi mennesker kan meget mere, end vi tror. Hvis nogen siger, “det kan man ikke”, så spørg, “hvorfor ikke? Hvem siger det?”
Hvis du tror på det og har tillid til, at du finder vejen. Hvis du er villig til at arbejde for det og gøre en ekstra indsats. Hvis det er okay at lide afsavn, og det gør lidt ondt en gang imellem. Så kan det meste lade sig gøre. Du skal bare finde ud af, hvad du brænder for. Hvad får dit hjerte til at banke lidt hurtigere? Hvad er du passioneret omkring?
I dag var en skøn dag i løbeskoene i godt selskab og blæsevejr. Jeg nyder at høre andre menneskers historier, og i dag var en af de dage, hvor jeg havde den fornøjelse. Tak for i dag og tak for kage, Morten, og tillykke med fødselsdagen i morgen. Dejligt når løberne tager fødselsdagskage med.
Dagen i tal
Tidspunkt | Torsdag den 14. april 2015, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.29.02 |
Marathon i alt | 585 |
Marathon i 2015 | 46 |