Lige så meget gang i den der var i Københavns gader i søndags, lige så stille var der i Brøderup i dag, men distancen er den samme. 42,2 km er 42,2 km 🙂
Følelsen er selvfølgelig forskellig, men jeg vil ikke undvære nogen af delene. Det er fantastisk at løbe Copenhagen Marathon med 10.000 andre løbere omgivet af god stemning, musik, mange heppere og energigivende tilråb, som giver ekstra energi og kræfter. Det giver et ekstra kick at løbe op ad opløbsstrækningen med klapsalver og nå målstregen og blive hyldet af en stor mængde tilskuere.
I dag i Brøderup var der hverken heppere eller tusindevis af løbere. Vi var en lille flok, der uden musik, heppere, klapsalver og tilråb løb Brøderup Marathon, men det er stadig en fantastisk følelse at nå målstegen. Selvom der ikke er jubel fra tilskuere, så jubler jeg indvendigt, takker min krop og glæder mig over min præstation. Jeg nyder også roen og naturen, og i dag glædede jeg mig også over, at vejret var bedre end lovet. Vi kom hele vejen rundt i tørvejr 🙂
Tak for i dag 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Torsdag den 28. maj 2015, kl. 8.30 |
Sted | Brøderup Marathon, www.broederupmarathon.dk |
Resultat | 4.22.52 |
Marathon i alt | 601 |
Marathon i 2015 | 62 |