Mange, mange tak til alle der har været med til at gøre mit marathonjubilæum til den skønneste dag. Mange tak for alle jeres dejlige hilsner. Marathon nummer 600 vil jeg huske for altid 🙂
Solen skinnede, og der var fest i Københavns gader. Masser af glade løbere, heppere og skønne energigivende tilråb.
Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville løbe under fire timer – lidt hurtigere end jeg har gjort de sidste måneder med Paris-turen i tankerne. På den første halve blev jeg grebet af stemningen og løb hurtigere end forventet. Det føltes godt, og jeg følte mig flyvende. Efter 21 km sagde min mavefornemmelse mig, at jeg skulle sætte farten lidt ned og huske på mit næste mål – jeg vil være helt klar til at løbe mod Paris om en måned. Jeg lytter altid til min mavefornemmelse, så jeg brugte ti minutter længere på de sidste 21 km.
Da jeg løb på opløbstrækningen var jeg i den syvende himmel. Folk råbte tillykke og klapsalverne brusede indover mig og de andre løbere. Det var den fedeste følelse. På målstregen fik jeg blomster og blev hyldet, så jeg var helt rørt.
Mit marathon nummer 600 var en fantastisk oplevelse 🙂
Stort tillykke til alle med dagens præstationer. I er super seje!
Endnu engang mange tak for i dag og tak til Ulrich for support og tage billeder 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Søndag den 24. maj 2015, kl. 9.30 |
Sted | Copenhagen Marathon, www.copenhagenmarathon.dk |
Resultat | 3.38.58 |
Marathon i alt | 600 |
Marathon i 2015 | 61 |